Låstrup - Nr. Rind Vandværk
Leverer dit gode vand
Name: image004.jpg.
Name: WP_20160808_18_43_02_Pro.jpg.
Name: boring_laastrup.jpg.
Velkommen
Name: image001.jpg.
Name: P8290141.jpg.
Name: Trykfilter.jpg.


Name: 20251126_095827.jpg.
Låstrup-Nr.Rind Vandværk fik i 2015 skiftet råvandspumper i vores brønde. Vores råvandspumper er monteret i enden af et 2 tommer rør, som er stukket ned i vores 2 boringer. Det kaldes et stigrør.
Stigrøret kan godt ruste lige der, hvor røret stikker ned i vandet. Derfor skal stigrøret kontrolleres med jævne mellemrum. Hvis stigrøret ruster over, falder pumpen ned i bunden af boringen og går tabt.
Råvandet er selv sagt ikke renset, så hvis råvandet indeholder okker, mangan eller andre urenheder, kan det afsættes og tilstoppe pumpe og råvandsledninger. Hvis der sætter sig for meget i vores råvandsledninger kræver det mere tryk at pumpe råvandet ind til vores vandværk, og det koster på el-regningen.
I den forgangne uge havde vi besøg af Oles Smedeforretning fra Haubro for at tjekke vores stigrør og pumper. Heldigvis var der ingen tegn på aflejringer eller rust i vores råvandsledninger. Derfor kan vores stigrør nu fint fungere i mindst 10 år frem i tiden.
Når det nu alligevel var arbejdsdag på vandværket, havde vandværkspasseren Jon Skovhus besøg af vandværkets nabo Jan Dalsgaard med sin traktor. Formålet med Jans besøg var at afprøve vores nødstrømsanlæg over en længere periode.
Vores nødstrømsanlæg fungerede fint og kan trække vores rentvandspumper og tilmed holde trit med råvandspumper og filterdrift.
Vores vandværk er i god kondition, men det er rart og godt at vide, at der også er tjekket op på vores forsyningssikkerhed frem i tiden.
Name: 590436586_2303876070080542_5092118825486978288_n.jpg.


Name: Vand og kræft.png.
Rent drikkevand – din sundhed i fokus
Vidste du, at et højt indhold af nitrat i drikkevand kan være skadeligt for helbredet? Forskning viser, at nitrat kan omdannes til stoffer i kroppen, som øger risikoen for kræft og andre sygdomme.
I vores forsyningsområde findes der mange private brønde og boringer, hvor nitratindholdet er markant forhøjet. Det betyder, at flere husstande dagligt drikker vand, som ikke lever op til de anbefalede grænseværdier, og selv om vandkvaliteten lever op til grænseværdierne viser ny forskning, at der er forhøjet risiko for kræft i ende- og tyktarm helt med til omkring 10 mg pr. liter vand, hvor grænseværdien er 50 mg pr. liter vand. 
Vores fælles vandværk – din tryghed
Låstrup-Nr. Rind Vandværk er forpligtet til at leverer vand i vandværkets forsyningsområde. Det dækker Borup, Vie, Engedal, Låstrup, Kærby, Nørreris og Nr.Rind. Vandværket er et almennyttigt vandværk med de høje krav myndighederne stiller til vandkvalitet for et sådant vandværk. Alle resultater af vandprøverne offentliggøres umiddelbart efter prøvetagning. Det gælder både prøver for vandprøver i boringer i vandværkets anlæg og ude på forsyningsnettet hos forbrugerne. 
Vandværkets kildeplads henter vand fra 2 forskellige dybder i en skjult tildækket istidsdal. Her er drikkevandsmagasinet er dækket af flere lag beskyttende ler. Vandværkets forsyningssikkerhed er derfor meget høj og sikret mange år frem i tiden. Vandværket leverer vand med et meget lavt indhold af nitrat. Målingerne for vandværkets seneste måling viser et indhold på 0,8 mg. nitrat pr. liter vand. 
Vandværket tester vandet flere gange om året for:
  • Nitrat
  • Bakterier
  • Pesticider og giftstoffer
  • Andre sundhedsskadelige faktorer
Det giver dig og din familie en sikkerhed for, at vandet fra hanen er rent, sundt og kontrolleret.se vandværkets målinger på hjemmesiden Mitdrikkevand.dk via dette link. 
Alle i forsyningsområdet kan blive koblet på vandværket.Hvis du har en ejendom i forsyningsområdet kan du blive koblet på vandværkets forsyningsledning.  Vandværket har i øjeblikket forsyningsledninger rundt i næsten hele forsyningsområdet og ledningsnettet udvides hele tiden. Seneste med ledning til Nørreris og til Nr. Borup. På den måde får du adgang til vand af høj kvalitet – uden bekymringer om nitrat eller andre usunde stoffer.
Vandværket ejes af forbrugerne. Derfor skal man også betale for at blive medlem af vandværket og dermed blive medejer af kildeplads, vandværkets filterkapasitet og forsyningsledninger. Alle betaler samme pris uanset om  man bor i byen eller på landet, så det er solidarisk fordeling af udgifterne. 
Tilslutningsprisen godkendes hvert år af kommunen og følger prisindekset på området. Næste år stiger priserne ca. 6 procent. 
Kontakt en fra bestyrelsen  hvis du vil høre mere om, hvordan du kan blive tilsluttet. Sammen kan vi sikre, at alle i vores område får adgang til trygt og rent drikkevand.


Generalforsamling 2025
Låstrup-Nr. Rind Vandværk afholdt den årlige generalforsamling, hvor formand Henrik Lauritzen fremlagde bestyrelsens beretning. Beretningen viste et stabilt år med fokus på drift, vedligeholdelse og samarbejde med andre vandværker.
Udvikling i forbrug og kapacitet I 2024 fik vandværket tre nye forbrugere, hvoraf to afventer tilkobling til nettet inden for de kommende måneder. Vandledningen, der blev etableret til Borup i 2022, vil således snart forsyne tre forbrugere, med forhåbninger om flere fremover. Ved årets udgang havde vandværket 211 aktive vandure. Der blev solgt 72.500 m³ vand i 2024, hvilket er på niveau med 2023, dog med mindre vandspild, da der var færre brud på ledningsnettet. Vandværket har en tilladelse til at pumpe 100.000 m³, hvilket giver gode muligheder for fremtidig vækst. Det gennemsnitlige energiforbrug per kubikmeter vand var 0,51 kWh.
Møder og administration Bestyrelsen har i 2024 afholdt otte bestyrelsesmøder og deltaget i Viborg Vandråd, hvor Poul Johannesen har været repræsentant. Vandværket har administreret otte ejerskifter, og der er opdateret vejledninger på hjemmesiden for at gøre informationer lettere tilgængelige. LER-oplysninger er blevet udleveret mindst 25 gange i 2024, hvilket er et fald fra sidste år, hvor der blev udleveret 45 oplysninger, primært grundet kloakarbejde i Nr. Rind.
Vedligeholdelse og kvalitetssikring Året har budt på vedligeholdelsesarbejde, herunder regnvandssikring langs soklen på vandværket, hvilket blev nødvendig efter fund af coliforme bakterier i en vandprøve. Der blev mistænkt indtrængning af vand ved kraftige regnskyl, hvorfor nedløbet er blevet ført ud til overfladeafvanding, og faskinen undersøges for mulig rensning. Vandtanken blev inspiceret med fokus på fuger, og tankens tilstand blev vurderet som god. Årets vandprøver, analyseret af Eurofins, viser generelt høj vandkvalitet, og vandværket fortsætter med sit 5-årige kontrolprogram, der sikrer systematisk overvågning af vandkvaliteten.
Samarbejde og fremtidige planer Vandværket har haft møde med Lynderup Vandværk for at drøfte et muligt samarbejde, enten omkring nødforsyning, administration eller andet, men der er endnu ikke truffet konkrete beslutninger. Der er også indgået en aftale med Energi Viborg angående vandledningen langs Kærbyvej, for at afklare ansvar og afstand mellem kloak- og vandledninger. Et nyt vandsamarbejde er blevet indledt i den gamle Møldrup Kommune efter oplæg fra Viborg Kommune, med fokus på beskyttelse af grundvandsparker. En bestyrelse er nedsat, og vandværket afventer nu yderligere udvikling. En borger udtrykte bekymring for landbrugets brug af sprøjtemidler, og mente, at tyngdekraften over tid ville bringe dem ned til drikkevandet. Bestyrelsen henviste til Miljøstyrelsens risikovurdering, der placerer området som lav risiko grundet lerlagets beskyttende effekt.
IT-sikkerhed og tekniske forbedringer Vandværket har haft fokus på IT-sikkerhed, og har fået forsikret, at systemerne er godt beskyttet mod eksterne angreb. Selv ved et hypotetisk angreb er der backup af data, og ingen kritiske indstillinger kan manipuleres, hvilket sikrer en stabil drift. Der har været tiltag for at optimere vandtrykket, da der har været klager fra enkelte forbrugere. Vandet sendes ud fra vandværket med et tryk på 3,2 bar, men naturlige niveauforskelle kan give små variationer. Trykket er blevet justeret, især ved Vejlebakken, så alle nu skulle opleve tilfredsstillende vandtryk.
Økonomi og fremtidige investeringer Kasserer Poul Johannessen fremlagde årsrapporten, der viser en omsætning på 837.672 kr., med produktionsomkostninger på 544.954 kr., hvilket giver en nettoindtjening på 292.718 kr. efter salget af vand. Distributionsomkostninger lå på 133.501 kr., og administrationsomkostninger på 165.706 kr., hvilket resulterede i et overskud på 6.489 kr. på den primære drift.
Regnskabet blev godkendt uden spørgsmål. Bestyrelsen har drøftet muligheden for at investere i solcelleanlæg, da strømudgifterne er blandt de største udgifter for vandværket. Man vil dog afvente eventuelle tilskud fra fonde efter etablering af vindmøller i området.
Der har desuden været bekymring fra en forbruger omkring sprøjtemidler på markerne nær vandboringerne, men ifølge Miljøstyrelsen vurderes risikoen som lav grundet dybden på boringerne (90-135 meter) og lerlagets beskyttende effekt.
Tak og afslutning Formanden afsluttede med at takke bestyrelsen for det gode samarbejde, samt de fremmødte for deres støtte og engagement i vandværkets drift. Med et stabilt år bag sig ser bestyrelsen frem til 2025 som et år med fokus på drift og vedligehold
Se det fulde referat fra generalforsamlingen under menupunkt Information.

Begrænset funktionalitet


Dette element kræver accept af cookies

Viden om vand
Her finder du almen info om vand i Danmark:

Kontakt os

Låstrup - Nr. Rind Vandværk
Nørremarkvej 12 B, 8832 Skals
E-mail: lnvand@live.dk
Mobil 20 11 30 32
Created by Dvn.dk - Powered by Svift.net